Den 9. april 1940 markerer en skelsættende dag i Danmarks historie. Det var dagen, hvor det danske land vågnede op til lyden af tyske flyvemaskiner og soldater, der marcherede ind over grænsen. Tyskerne besatte landet på blot få timer, og ligesom resten af Danmark mærkede Randers også krigens kolde vind. Byens borgere blev vidner til en tid præget af frygt, modstand og håb. Gennem besættelsen oplevede Randers både tysk kontrol og modstandens skjulte aktiviteter, men også en tiltrængt lettelse ved befrielsen i maj 1945.
Hverdagen under besættelsen
Selvom Randers ikke var centrum for de største kampe eller politiske intriger under besættelsen, blev byen alligevel påvirket af de restriktioner og den kontrol, som tyskerne pålagde hele Danmark. Mange virksomheder måtte indrette sig efter tyskernes behov, og der var en konstant frygt for, hvad fremtiden ville bringe. Randers Amtsavis blev, som mange andre danske aviser, nødt til at følge tysk censur, hvilket betød, at mange historier om krigens sande omfang aldrig nåede de trykte sider.
Alligevel formåede mange randrusianere at bevare en normal hverdag, så godt de kunne. Butikkerne holdt åbent, børnene gik i skole, og arbejdet fortsatte – om end under helt andre vilkår end før krigen. Mangel på varer og rationering gjorde dagligdagen sværere, og man måtte være kreativ for at få det hele til at hænge sammen.
Modstandsbevægelsen vokser frem
Selvom besættelsen bragte en tung atmosfære over byen, var der også en spirende modstand, som med tiden voksede sig stærkere. Randers var ikke immun overfor den modstand, der opstod over hele landet. Modstandsgrupper begyndte at danne sig i skyggerne, og flere randrusianere deltog aktivt i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
Sabotageaktioner mod jernbaner og fabrikker, der leverede til tyskerne, blev udført med stor risiko for deltagerne. De vidste, at deres indsats kunne koste dem livet, men alligevel fortsatte de med at udfordre tyskerne. Modstandsfolkene i Randers var en del af en større dansk bevægelse, som samarbejdede med både britiske agenter og frihedskæmpere i resten af landet.
Befrielsen og glædens dag
Efter fem lange år med tysk besættelse kom den dag, som mange havde ventet på med længsel. Den 4. maj 1945 blev det over radioen meddelt, at de tyske tropper havde overgivet sig i Danmark. Randers, ligesom resten af landet, eksploderede i glæde. Folk strømmede ud på gaderne med Dannebrog i hænderne, og der blev sunget og fejret som aldrig før. Besættelsens mørke var forbi, og håbet om en lysere fremtid blev endelig til virkelighed.
Men selvom glæden var stor, var der også en erkendelse af, at krigens spor ikke bare forsvandt med ét. Mange familier havde mistet kære, og flere måtte leve med konsekvenserne af deres deltagelse i modstandskampen. Men befrielsen var også begyndelsen på en ny tid, hvor Randers igen kunne se fremad uden den konstante skygge af besættelse hængende over sig.
Efterkrigstidens Randers
Efter krigen skulle byen som resten af Danmark genopbygges både fysisk og mentalt. Mennesker, der havde samarbejdet med tyskerne, blev stillet til ansvar, og der var en periode med retsopgør, hvor de såkaldte landsforrædere blev dømt. Samtidig skulle samfundet også genfinde sin balance og komme sig over de traumer, som besættelsen havde medført.
Randers fortsatte med at vokse og udvikle sig i årene efter krigen, og selvom mange krigsminder blev gemt væk, levede de stadig i de folk, der havde oplevet besættelsen. Mange historier om modstand og heltemod blev først fortalt længe efter, da tiden endelig var inde til at dele dem.
I dag mindes byen de mørke år under besættelsen med respekt for de mennesker, der tog del i kampen for Danmarks frihed. Randers Amtsavis har igennem årene dækket mange af disse historier og fortsætter med at være en vigtig del af byens fortælling.
Krigen kom til Randers, men den blev også besejret. Og selvom det var en tid præget af frygt og usikkerhed, så viste byens borgere, at håbet og modet aldrig for alvor kunne knækkes.
