You are currently viewing 3 uundværlige ting til rusturen

3 uundværlige ting til rusturen

Studiestarten er lige om hjørnet, og det er ikke for tidligt at forberede årets rustur. Uanset om du er tutor/mentor eller studerende er der et par ting, der altid sætter lidt gang i festen. Så hvis du vil sørge for, at alle får den fedeste rustur, skal du læse med her. Vi giver dig tips om alt fra megafoner til knæklys.

Megafon

En megafon er bare altid fed. Behøver vi næsten sige mere?

Men lige i dette tilfælde er den også utroligt praktisk, når du skal råbe 100 fulde studerende op. Med en megafon kan du også nemt sikre dig, at alle i området kan høre, at der sker noget. De andre vil hurtigt kunne genkende lyden af megafonen og vide, at de måske skal finde tilbage til resten nu.

Laver i aktiviteter som fodbold, rundbold, stjerneløb eller lignende, er det også smart at kunne råbe alle op, uden at vente på at hele holdet når ned til dig. Derfor er en megafon fuldstændig uundværlig på en rustur.

Spil

Og nu vi er ved aktiviteter – dem skal du huske. Rundbold, fodbold, kroket og mange andre havespil er ideelle til en rustur. De kan alle spilles enten med eller uden alkohol, og der er lidt for alle niveauer og interesser.

Vær dog opmærksom på, at tunge bolde og bat kan blive lidt farligt, efterhånden som festen skrider frem. Tænk derfor også over at medbringe aktiviteter, hvor det er svært at komme til skade. Ingen gider tilbringe rusturen på skadestuen.

Knæklys

Vi siger ikke, at ikke kan få en god tur uden knæklys. Men det er det, vi siger.

Knæklys gør alle fester meget federe, og de giver anledning til en masse fantasifulde looks. Udnyt vores dyriske glæde ved lysende ting og oversvøm dine medstuderende i fede knæklys. Vi garanterer, at ingen vil fortryde det.

Skriv et svar