Gennem hele menneskehistorien, har mennesket udvundet forskellige former for ressourcer fra naturen. Blandt andet mad, guld og kul. I dag udvinder mennesket ikke kun ressourcer fra naturen. Vi kan også udvinde ressourcer fra internettet.
Det er blandt andet det der sker, når et menneske overfører en kryptovaluta til en anden person. For at kryptovalutaten kan bevæge sig fra én wallet til en anden, skal der løses en matematisk algoritme. Når algoritmen bliver løst, modtager ”minearbejderen” både bitcoins og et gebyr for transaktionen. Du kan læse mere om mining her.
Hvem er minearbejderne?
Det er dog ikke mennesker, der løser algoritmerne. Det er i stedet menneskeskabte, kraftfulde computere. Forskellige steder i verden er der minere, hvor de kraftfulde computere er samlet i nogle store haller. Den største af disse haller befinder sig i Kina. Her har hallen sit helt eget kraftværk.
Det kræver nemlig et massivt strømforbrug, når der skal foretages en transaktion med kryptovaluta. Derfor har priserne for strøm også en stor betydning for, hvor de såkaldte mining-selskaber befinder dig. I Danmark ville det meget dyrt, da vi har en høj pris for strøm.
Sådan fungerer mining-processen
Som nævnt starter mining-processen, når én person vil overføre kryptovaluta til en anden person. Mining-processen bliver afsluttet, når mineren samler alle transaktionerne og kryptovalutaen i en samlet, elektronisk pakke.
Når pakken er blevet samlet, bliver den sendt ud i netværket til alle andre computere. Dette netværk kaldes for blockchain. Pakken udgør én af blokkene. I en blockchain vil hver blok have information lagret. Informationen bliver konstant opdateret på alle de computere, der er en del af netværket.
Kan alle blive minearbejdere?
I starten kunne alle velfungerende computere løse algoritmen. Men hvis du sætter din egen bærbare computer til at løse opgaven i dag, skal du vente mere end 20 millioner år, før opgaven er løst.
