You are currently viewing Studiejob: Har du tid til at have et studiejob?

Studiejob: Har du tid til at have et studiejob?

Dette indlæg er en del af vores serie om studiejob. I serien kan du læse følgende indlæg:

Skal du have et studiejob?

Har du tid til at have et studiejob?

Skal dit studiejob være relevant?

Hvordan får du et studiejob?

 

Har du tid til at have et studiejob?

Livet som studerende kan mildt sagt være presset nogle gange. Derfor føler mange, at de ikke har tid til at have et job. Hvis du vælger at tage et job, er det da også vigtigt, at det ikke sker på bekostning af dine studier. Så kunne du nemlig lige så godt droppe studierne og arbejde fuld tid, og så er uddannelses meningsløs.

Hvor meget tid har du tilovers?

De fleste studerende har lidt tid tilovers, som godt kan gå til at arbejde. Hvis du for eksempel ofte kan sove længe i hverdagene eller kan bruge det meste af weekenden på fest eller Netflix, så har du også tid til et arbejde. Et godt studiejob er cirka 5-10 timer om ugen, og de kan ligge meget forskelligt.

En ting som rigtig mange mennesker overser, er, hvor meget tid de spilder på forskellige ting. Netflix er for eksempel ofte en stor tidsrøver. Det samme kan fester være, hvis man har svært ved at tage sig sammen til noget dagen efter. Derfor er du nødt til at tage et meget kritisk og realistisk kig på din uge og tænke over, hvor du kan optimere din tid. Der er for eksempel 5 timer fra 16-21 hver eneste dag. Hvad bruger du dem på?

Stresser du for meget?

Nogle studerende oplever også, at de er meget stressede, selvom de egentlig ikke har så travlt. Travlhed er nemlig også et mindset, og nogle er alt for gode til at stresse over ingenting. Det kan være svært at komme af med, hvis du først er inde i rutinen. Hvis du reelt er stresset, skal du selvfølgelig heller ikke overbebyrde dig selv. Hvis du derimod bare bruger alt for meget energi på at stresse, skal du ændre dine vaner. Lav planer for, hvornår du skal ordne de forskellige opgaver, og hvis du stresser over noget, så få det overstået.

Hvilken type arbejde passer til din kalender?

Når du har vurderet, at du har tid til et arbejde, skal du finde rammerne. Har du mulighed for at arbejde i løbet af dagen, om aftenen eller i weekenden – eller er det lige meget? Hvis du kun har mulighed for at arbejde i weekenden, skal du måske søge i en butik eller på et lager. Hvis du kan arbejde i løbet af dagen, kan du for eksempel søge på et kontor.

Mange weekendjobs er lavet sådan, at du kun arbejder hver anden weekend, og det kan være en god løsning, hvis du ikke har tid hver uge.

 

Og lige en gentagelse til sidst: hvis dit arbejde går væsentligt ud over dine studier, er det ikke det værd!

Skriv et svar