You are currently viewing Derfor sætter vi lys i vinduet 4. maj

Derfor sætter vi lys i vinduet 4. maj

Traditionen med at sætte et levende lys i sit vindue om aftenen hvert år den 4. maj ses ikke lige så meget mere som for år tilbage, men særligt den ældre generation, som kan huske anden verdenskrig, holder fast. Hvorfor sætter man lys i vinduet, og er det kun for dem, der var med dengang? Det ser vi på her, så læs med og find ud af, hvad denne smukke tradition bunder i. 

Efterhånden er der færre og færre tilbage, der oplevede anden verdenskrig, og inden længe er det noget, man kun kender fra historiebøgerne. Sådan er det allerede for de fleste nulevende, men for dem, der levede dengang, blev det en tid, der aldrig glemmes, og som heller aldrig må gå i glemmebogen. Dette er en af grundene til, at man sætter lys i vinduet 4. maj. 

Det glade budskab 

Men hvad handler det om, når man sætter lys i vinduet denne dag? Den 4. maj var dagen, hvor det blev oplyst i radioen, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig, og at Danmark efter fem års besættelse atter var frit. Nu var det slut med mørklægningsgardiner, og lige netop for at markere, at nu kunne vi igen tænde lys, sætter mange mennesker den dag i dag, mere end 70 år efter krigen endte, stadig et tændt stearinlys i deres vindue for at mindes den tid og ikke mindst for at vise taknemmelighed for, at vi i dag kan leve i fred og frihed. 

Spontane jubelscener 

Det glade budskab blev blev transmitteret fra BBC om aftenen kl. 20.36, hvor mange netop havde rejst sig fra spisebordet af egetræ, som også dengang var særdeles populært, og sat sig i de blødere møbler for at slappe af efter middagen. Dengang havde man ikke TV, så man talte sammen, hørte radio, læste avis eller spillede spil. Da budskabet lød, strømmede folk spontant ud på gaden, hvor de jublede og omfavnede hinanden af glæde over, at de fem mørke år nu var forbi.  

Hold traditionen i hævd 

Selvom det er så mange år siden, og de færreste af os har direkte tilknytning til krigen, kan alle være med til at videreføre denne smukke tradition. Fred og frihed må aldrig tages for givet, og ved at sætte et lys i dit vindue denne aften, kan også du være med til at mindes og fejre.